Pleje- og Omsorgscenter

På Pleje- og Omsorgscenter Toftegården er der 11 demensboliger (Solsikken), 16 plejeboliger (Tulipanvej og Irisvej) samt 2 midlertidige pladser.

Demensboligerne består af en stue og et handicapvenligt badeværelse. Der er en sansehave, hvor bl.a. syns-, duft- og smagssanserne stimuleres og hvor fællesskabet med Toftegårdens andre beboere kan dyrkes.

De øvrige boliger på Toftegården består af en stue med køkkenkrog, soveværelse, et handicapvenligt badeværelse samt egen terrasse.

Hver afdeling har en have, et stort fællesrum med spisebord og stole, dagligstue med tv, hyggekroge og køkken. Derudover bor der to herlige hankatte på Toftegården.

På Toftegården lægger vi vægt på omsorg, respekt, ærlighed og anerkendelse af den enkelte og hinanden. Vores dagligdag er præget af respekt og humor. Ligeledes lægger vi vægt på, at personalet er både fagligt og personligt kvalificeret.

Sidst opdateret: 22.09.2017